SpaceX' rekordstore børsnotering bliver også uden ATP
11/6 13:51
ATP vil ikke være blandt de nybagte aktionærer, når SpaceX børsnoteres fredag. Sådan lyder meldingen fra pensionskassen, der dermed har truffet samme afgørelse som PFA og Akademikerpension.
- ATP forventer primært af investeringstekniske årsager ikke at købe aktier i SpaceX i forbindelse med børsnoteringen, udtaler Ole Buhl, ESG-chef i ATP, i en emailkommentar til MarketWire.
Onsdag aften skrev Finans, at PFA ikke vil hoppe med som investor i forbindelse med rekordnoteringen af SpaceX, der vil rejse 75 mia. dollar og sælge aktier for helt op til 86 mia. dollar i forbindelse med noteringen.
Det gør med længder børsnoteringen til verdens hidtil største.
Tidligere har også Akademikerpension over for Bloomberg News erklæret, at det ikke vil købe aktier i forbindelse med noteringen. Det skete med henvisning til, at SpaceX, der går på børsen med markedsværdi på omkring 1780 mia. dollar, er "groft overvurderet".
.\\˙ MarketWire
