Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ECB hæver renten for første gang siden 2023

11/6 14:22

Den Europæiske Centralbank, ECB, hæver sin indlånsrente med 25 basispoint til 2,25 pct.

Det oplyser banken i en rentemeddelelse torsdag eftermiddag.

Beslutningen er på forhånd ventet i brede kredse. Blandt 67 økonomer har hele 65 forudset renteforhøjelsen ifølge Bloomberg News. Afvigerne spåede en uændret rente.

Også refi-renten er hævet med 25 basispoint til 2,40 pct.

ECB begrunder beslutningen med situationen i Mellemøsten og forstyrrelserne af skibstrafikken gennem Hormuzstrædet, som har sendt olie- og gaspriser i vejret og pustet ekstra til inflationen.

- Krigen i Mellemøsten presser inflationen op, og beslutningen om at forhøje renten er robust i forhold til en række scenarier om, hvordan stødet kan udvikle sig og påvirke udsigten for euroområdet på mellemlangt sigt, skriver banken.

Renteforhøjelsen er den første fra ECB siden september 2023. Det seneste år har ECB holdt renten i ro efter otte rentenedsættelser på stribe i perioden juni 2024 til juni 2025.

Efter dagens renteforhøjelse signalerer Den Europæiske Centralbank, at den stadig holder et vågent øje med udviklingen.

- Med beslutningen i dag er Styrelsesrådet fortsat godt rustet til at navigere i den usikkerhed, som krigen har medført. Det vil følge situationen nøje og følge en dataforankret tilgang møde for møde til at fastlægge den hensigtsmæssige pengepolitiske kurs, skriver banken.

Herhjemme ventes Nationalbanken senere i eftermiddag at følge i hælene på ECB.

.\\˙ MarketWire