SpaceX når i mål med børsnotering og rejser 75 mia. dollar
12/6 06:34
SpaceX har torsdag bekræftet salget af de mange millioner udbudte aktier til 135 dollar per styk i det, som bliver verdens største børsnotering.
Samlet set rejser rumkoncernen 75 mia. dollar i forbindelse med salget, som værdisætter selskabet til 1770 mia. dollar.
Det overgår alle andre børsnoteringer på begge parametre.
Første handelsdag for SpaceX bliver allerede fredag.
Samlet set er 555.555.555 aktier i SpaceX blevet solgt til 135 dollar hver især, men de assisterende banker har mulighed for at anskaffe sig yderligere 83.333.333 aktier de næste 30 dage til samme pris.
Onsdag kom det frem, at udbuddet, uden interval, men med en fast pris på 135 dollar, allerede var overtegnet mere end fire gange, og tidligt torsdag forlød det, at private investorer alene havde budt ind med ordrer på mere end 100 mia. dollar.
Rumkoncernen bygger og gennemfører rumrejser, ligesom det også ejer Starlink, der via 9600 satellitter tilbyder internetkommunikation. Ydermere ejer SpaceX efter en fusion med xAI i februar også det sociale medie X, tidligere Twitter, ligesom det udvikler store sprogmodeller, altså kunstig intelligens.
.\\˙ MarketWire
