Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo Nordisk har været ramt af hackere

12/6 07:30

(Novo-kurs rettet nederst.)

Novo Nordisk har konstateret, hvad selskabet betegner som en it-sikkerhedshændelse, der involverer uautoriseret adgang til et begrænset antal interne it-systemer. Kerneforretningen er ikke påvirket og kører fortsat normalt.

Det fremgår af en meddelelse.

- Da vi blev opmærksomme på hændelsen, iværksatte vi en undersøgelse med bistand fra eksterne cybersikkerhedseksperter, og vi er i kontakt med de relevante myndigheder, skriver Novo.

Det har iværksat en række sikkerhedsforanstaltninger, blandt andet midlertidig nedlukning af interne it-systemer for at beskytte sit it-miljø.

- Vi arbejder på at få de berørte systemer op at køre igen på en kontrolleret og sikker måde; vi er dog klar over, at denne proces tager tid. Vores kerneforretning er ikke påvirket og fungerer fortsat som normalt, skriver Novo.

PERSONOPLYSNINGER KOPIERET

I forbindelse med undersøgelsen og håndteringen af situationen har Novo også konstateret, at visse ikke-offentlige data, herunder personoplysninger, er blevet kopieret eksternt og uden tilladelse.

Novo underretter de berørte parter.

Novo-aktien endte med et plus på 2,7 pct. på børsen i New York. Aktien lå lige over 2 pct. højere inden meddelelsen om de ubudne it-gæster.

Herhjemme faldt aktien torsdag 0,2 pct. til 282,55 kr. i København.

.\\˙ MarketWire