Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk: Aktien kan falde 10-15 pct. som følge af fredsaftale

15/6 16:39

Med en mulig amerikanske/iransk aftale om fred i Mellemøsten og genåbning af Hormuzstrædet er banen lagt for et kursfald på måske 10-15 pct. for Mærsk-aktierne.

De antager senioraktieanalytiker Jyske Bank Haider Anjum.

Allerede mandag dykker Mærsk B-aktie over 6 pct. alene på meddelelsen om, at en ikke nærmere konkretiseret fredsaftale vil bliver underskrevet fredag.

- Det ligner mere og mere, at en fredsaftale er lige rundt om hjørnet. I første omgang lægger den blandt andet op til, at den amerikanske flådeblokade af Hormuz ophæves, og ifølge USA's præsident, Donald Trump, vil strædet i praksis være åbent allerede fra på fredag. Og så venter markedet, at vi kommer til at se en normalisering af sejladserne igen, forklarer Haider Anjum til MarketWire.

- Men den vigtigste afledte effekt kan vise sig at være åbning af Suez via Det røde Hav. Og forventningerne er, at det vil presse fragtraterne, fortsætter analytikeren. Han mener, at det er genåbning af genvejen for ruterne mellem Østen og Europa gennem Suez, som vil bidrage med den største eventuelle negative effekt på fragtraterne.

NORMALISERING OM EN RUM TID

Men uanset om freden sænker sig over Hormuzstrædet på fredag eller ej, så vil der gå en rum tid, inden transporterne og olieforsyningerne ud af Hormuz vil være normaliseret. Og mandagens ilde medfart af Mærsk-aktierne kan derfor vise sig blot at været begyndelsen på nedturen.

- Jeg forventer at en fuld normalisering af Hormuz-situationen kan tage to til fire måneder. Også fordi, der ligger en del miner, som skal ryddes, og mange af de skibe, som ligger inde i Den Persiske Golf, de skal lige ud først, inden der kan komme nye til.

Timingen af nomaliseringen af sejladsen vil ifølge Haider Anjum blive afgørende for, hvor hurtigt det nuværende ratemomentum bliver brudt.

- Når vi får en normaliserig og Suez åbner, så vil meget af den kapacitet, der er, bliver drevet mere effektivt, og det vil presse fragtraterne ned. Og hvis vi får en fuld normalisering, så er der udsigt til, at fragtraterne godt kan falde en 25-30 pct. herfra. Og så skal Mærsk-aktierne ned med 10-15 pct., varsler Haider Anjum og antager, at det kan ske allerede i år.

I sine analyser af rederieaktien har Haider Anjum fastholdt en salgsanbefaling af aktien med et kursmå på 10.000 kr. set i forhold til mandagens niveau i 16.580 kr. Men så galt kommer det ikke umiddelbart til at gå, erkender analytikeren.

- Jeg tror ikke, at vi når mit kursmål på 10.000 kr. inden for en overskuelig fremtid - i hvert fald ikke i år. For Mærsk har haft et rigtig stærk første halvår, siger Haider Anjum.

.\\˙ MarketWire