Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Morgan Stanley ser mulig ny Novo-blockbuster i kardiovaskulær medicin

16/6 06:34

Novo Nordisk kan muligvis være på vej til at få endnu en blockbuster-medicin i sin portefølje.

Det vurderer Morgan Stanley, inden den danske farmakæmpe senere i år, i tredje kvartal, ventes at lægge data fra et fase 3-studie med midlet ziltivekimab frem, skriver Bloomberg News.

Analytiker Thibault Boutherin venter på forkant, at ziltivekimab i studiet viser en reduktion af den kardiovaskulære risiko på mere end 15 pct., og på den baggrund ser han et potentiale på 3 mia. dollar salg om året for midlet.

- Dette kan være et vigtigt skridt for Novo til at begynde at diversificere væk fra GLP-1, konkluderer den amerikanske investeringsbank også.

Morgan Stanley spekulerer samtidig i, at ziltivekimab kan nå et årligt omsætningsniveau på 5 mia. dollar, hvis midlet også viser sig virksomt i andre indikationer.

Novo Nordisk fik ziltivekimab ind i sin pipeline i forbindelse med overtagelsen af Corvidia Therapeutics for 725 mio. dollar i 2020, men med mulighed for, at prisen kan stige til 2,1 mia. dollar.

En "blockbuster" inden for medicinbranchen er et lægemiddel med et salg på mere end 1 mia. dollar om året.

.\\˙ MarketWire