Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo Nordisks optur tager til efter rosende ord fra Berenberg

17/6 13:14

Novo Nordisk har onsdag cementeret sin førerposition i det danske C25-indeks med en stigning på 4,6 pct. til 293,30 kr.

Fremgangen falder sammen med en analyse fra børshuset Berenberg, der finder plads til en opjustering fra Novos side.

Den tyske bank var for nylig vært for Jamey Millar, koncerndirektør med ansvar for Novos amerikanske forretning, og baseret på drøftelserne ved mødet og den store efterspørgsel efter Wegovy-pillen mod svær overvægt i USA, er Berenberg i stigende grad blevet komfortabel med, at Novo lander i toppen af sin prognose.

- Vi ser et scenarie, hvor forventningerne til 2026 kan hæves yderligere, hvis både Wegovy-pillen og den injektionsbaserede version leverer volumenvækst i andet halvår, skriver Berenberg.

- Suppleret med lanceringen af Cagrisema forventer vi en tilbagevenden til omsætningsvækst i 2027 på 3 pct. stigende til 6 pct. i perioden 2028–2030, fortsætter analysen.

Novo venter lige nu en negativ vækst i omsætningen og driftsindtjeningen på 4-12 pct. i år målt på lokal valuta.

Kursmålet hos Berenberg er løftet til 325 kr. fra 300 kr., mens anbefalingen "køb" gentages.

.\\˙ MarketWire