Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Overvejende negativ udvikling for Mærsks asiatiske peers fredag

19/6 06:34

Fredagens udvikling for aktierne i Mærsks asiatiske konkurrenter inden for containertransport er overvejende negativ efter underskrivelsen af fredsaftalen mellem USA og Iran tidligere på ugen.

Fredagens handel er uden input fra aktiemarkederne i Kina, Hongkong og Taiwan, der alle er lukket for den traditionelle Dragebådsfestival.

Det betyder også, at SCFI-rateopgørelsen blev offentliggjort allerede torsdag formiddag.

Indekset steg i den seneste uge med 4,6 pct. til 3121,69, hvilket er den ottende i træk med fremgang. Før den seneste optur begyndte, lå indekset i 1875,26.

Torsdag bød også på fremgang i ratetallene fra World Container Index (WCI), der udgives af analysehuset Drewry. Indekset steg frem til 18. juni med 3,4 pct. til 3968,87 dollar, hvilket er den syvende uge i træk med fremgang.

Stigningen til de to rateopgørelse var dog ikke nok til at hjælpe Mærsks B-aktie, der torsdag faldt 2,4 pct. til 15.400 kr.

Her er en oversigt over de asiatiske containerrederiers aktieudvikling fredag:

Rederi
Udvikling i procent fra dagen før
Mitsui OSK Lines (Tokyo)
-2,3
Kawasaki Kisen Kaisha (Tokyo)
-1,5
Nippon Yusen KK (Tokyo)-2,2
HMM (Sydkorea)
-4,5
Evergreen Marine (Taiwan)
LUKKET
Cosco Shipping (Hongkong)
LUKKET
Orient Overseas (Hongkong)
LUKKET

Kilde: Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire