Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novos Wegovy-pille vinder stadig frem på recepter i USA

19/6 08:41

Der var fremgang at spore i recepttallene for Novo Nordisks Wegovy-pille i USA i sidste uge, hvor også konkurrenten Eli Lillys vægttabspille, Foundayo, gik en smule frem. Det viser recepttal fra Symphony Health Solutions via Bloomberg.

Det totale antal indløste recepter på Novos Wegovy-pille steg til 119.227 i uge 24 fra 116.902 i uge 23.

Det er det højeste niveau siden lanceringen af pillen i USA 5. januar.

Recepttallene omfatter ikke recepter indløst på online-apoteker eller via sundhedsplatforme eller Novos eget onlineapotek Novocare med salg direkte til forbrugerne.

Og der er et ret stort skyggetal, som ikke fremgår af opgørelsen.

Novo Nordisk oplyste tidligere i juni, at Wegovy-pillen fem måneder efter lanceringen havde rundet tre millioner recepter på det amerikanske marked.

Det markerer "en af de stærkeste amerikanske lægemiddellanceringer målt på volumen nogensinde", skrev Novo Nordisk dengang i en pressemeddelelse.

Rivalen Eli Lillys nye vægttabspille, Foundayo, nåede 4660 recepter i sidste uge mod 3758 ugen før ifølge opgørelsen fra Symphony Health Solution.

.\\˙ MarketWire