Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo-analytiker spår salg af Wegovy-pille langt over konsensus

22/6 07:42

Salget af Novo Nordisks Wegovy-pille i 2030 ses overgå konsensusforventningerne i markedet, mens rivalen Eli Lillys pille spås at skuffe mod forventningerne.

Det skriver medicinalanalytiker Michael Shah fra Bloomberg Intelligence, med henvisning til en undersøgelse Bloombergs analyseenhed selv har foretaget.

Den viser nemlig flere fordele ved Novos pille, som gør, at 82 ud af 100 praktiserende læger foretrækker Wegovy-pillen frem for Novo-rivalen Eli Lillys vægttabspille, Foundayo, der snart runder tre måneder på det amerikanske marked.

Pillerne har vist vægttab på henholdsvis 16,6 pct. og 12,4 pct. Blandt fordelene for Novos pille nævner lægerne, at de oplever en fortrolighed med det aktive stof semaglutid, som findes i både injektionen og pille, hvilket kan gøre det nemmere at skifte mellem behandlingsformerne.

Samtidig opfattes kravet om faste forud for indtagelsen af Wegovy-pillen ikke som en væsentlig udfordring, noterer analytikeren. Derudover kan Wegovy-pillen tages sammen med anden medicin i modsætning til Foundayo.

På den baggrund estimerer analytikerholdet ledet af Michael Shah, at Wegovy-pillen vil opnå et salg på 10,3 mia. dollar i 2030. Det er 21 pct. over konsensus ifølge konsensusestimater indsamlet af Bloomberg News hos analytikerkorpset, som lyder på 8,3 mia. dollar.

Til sammenligning vurderer analytikerne, at salget af Foundayo vil skuffe mod konsensusforventningerne. Konsensus i markedet er et salg af Foundayo på 16,9 mia. dollar i 2030, mens Bloomberg Intelligence venter 12,7 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire