Svensk handelsplatform vil på børsen
22/6 08:25
Den svenske handelsplatform Ellos, som sælger en bred palette af varer inden for mode, skønhed og indretning, vil på børsen i Stockholm senere i år.
Det fortæller selskabet ifølge nyhedsbureauet Direkt.
Gennem udstedelse af nye aktier er planen at rejse 300 mio. svenske kr., og en række institutionelle investorer har allerede forpligtet sig til at tegne aktier for 204 mio. svenske kr. Det værdisætter Ellos til knap 1,5 mia. svenske kr. - svarende til lige over 1 mia. danske kr.
Ellos vil se markedsforholdene an, inden der sættes gang i børsnoteringen, men håbet er, at det sker i årets tredje kvartal.
I 2025 solgte Ellos for 3,5 mia. svenske kr. Dertil lød det justerede driftsoverskud, EBITA, på 219 mio. svenske kr.
.\\˙ MarketWire
