Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Britisk forsvarsaktie falder efter skuffende regnskab

22/6 09:13

Den britiske ingeniør- og forsvarsvirksomhed Babcock International Group, som blandt andet bygger, vedligeholder og opgraderer flådeskibe og ubåde, skuffer med sit årsregnskab, der løb frem til udgangen af marts.

På børsen i London falder aktien fra åbningen mandag med 4,2 pct. til 995 pence.

Regnskabet viser et fald i det underliggende resultat før skat til 267,2 mio. pund fra 339,4 mio. pund sidste år. Det var en skuffelse for analytikerne, der ifølge Bloomberg News havde ventet et resultat før skat på 341,2 mio. pund.

Omsætningen steg ellers til 5,2 mia. pund fra 4,8 mia. pund, men driftsmarginen dykkede til 5,7 pct. fra 7,5 pct. Udbyttet på 7,5 pence per aktie er også under analytikerkonsensus på 8,9 pence.

Regnskabet er påvirket af indregning af en omkostningspost på 140 mio. pund ved årets udgang som følge af mere omarbejde end forventet på en stor kontrakt omfattende design og bygning af fem nye fregatter til den britiske flåde.

Babcock fastholder forventningerne til indeværende regnskabsår og ligeledes forventningerne på mellemlang sigt.

.\\˙ MarketWire