Hermes bankes ned af analytikerkommentarer
22/6 12:52
Luksuskoncernen Hermes bliver sendt stik baglæns på børsen i Paris mandag, efter at finanshuset Kepler Cheuvreux har varslet pres på indtjeningen i det kommende regnskab.
I et notat skriver analytiker Charles-Louis Scotti, at Hermes formentlig vil komme med et "blandet" regnskab for årets første halvår, hvor der på den ene side ventes en let stigning i væksttempoet, mens EBIT-marginen spås 1 pct.point lavere end samme periode sidste år, skriver Bloomberg News.
Her er det relativt høje omkostninger samt valutamodvind, der presser indtjeningen, lyder det.
Og det er ikke noget, som begejstrer investorerne, som sender Hermes-aktien ned med 5,1 pct. til 1633 euro.
Halvårsregnskabet ventes at lande den 29. juli.
.\\˙ MarketWire
