Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Irsk byggematerialegigant køber rival i største opkøb nogensinde

22/6 13:14

Den irske byggematerialekoncern CRH er blevet købt af den Dallas-baserede rival Arcosa for 150 dollar per aktie i en kontant handel.

Det skriver Bloomberg News, efter at Financial Times tidligere mandag kunne fortælle, at de to nærmede sig en aftale

Arcosa har en børsværdi på næsten 7 mia. dollar, og inklusive gæld kommer selskabet til at koste omkring 8,5 mia. dollar. Dermed er opkøbet det største for det irske selskab nogensinde. Til sammenligning har CRH en børsværdi på 74,3 mia. dollar, svarende til næsten 500 mia. kr.

Arcosa omsatte sidste år for 2,88 mia. dollar og har mere end 6000 ansatte. CRH omsatte samme år for 37,4 mia. dollar.

Irske CRH, som er noteret på børsen i New York, ligger uændret i formarkedet efter et plus torsdag på 1,7 pct. til 111,24 dollar forud for fredagens amerikanske helligdag på grund af Juneteenth.

Det er bestemt ikke første gang, at irerne sluger en rival. I 2015 betalte CRH 6,5 mia. euro for cementaktiviteterne fra Holcim og Lafarge forud for de to sælgende selskabers fusion.

.\\˙ MarketWire