Lagarde om uroen i Mellemøsten: Der er ikke brug for en kraftig reaktion
22/6 15:16
Der er ikke behov for umiddelbar handling hos Den Europæiske Centralbank i forhold til uroen i Mellemøsten
Det siger centralbankchef Christine Lagarde til EU-politikerne i Bruxelles mandag.
Hun mener ikke, at det er nødvendigt med med en kraftig reaktion på følgerne af konflikten, da inflationen forventes at vende tilbage til målet på mellemlang sigt, siger hun ifølge Bloomberg News.
Heller ikke forbrugerne venter, at de høje stigninger i forbrugerpriserne vil vare ved, siger Christine Lagarde.
Og det giver ECB tillid til, at inflationen vil falde tilbage til 2 pct. fra de nuværende over 3 pct. "med passende pengepolitiske tiltag", lyder det fra hende.
- Vi ser endnu ingen tegn på, at inflationsforventningerne er ved at løsrive sig fra målet, eller på sekundære effekter, der på nuværende tidspunkt ville berettige en mere kraftfuld politisk reaktion, siger centralbankchefen.
.\\˙ MarketWire
