Storaktionær i Torm planlægger massivt aktiesalg
23/6 06:34
Storaktionæren Oaktree Capital planlægger at sælge ud af sin aktiepost i det danske tankrederi Torm.
Det skriver Bloomberg News med henvisning til udtalelser fra kilder tæt på sagen.
Ifølge kilderne satser storaktionæren på at kunne rejse op til 104,6 mio. dollar eller hvad der svarer til 684,1 mio. kr. på salget af 3,51 mio. Torm-aktier.
Det svarer til en udbudspris på 29,60-29,80 dollar pr. stk, hvilket svarer til en rabat på op til 2,2 pct. i forhold til de 30,27 dollar Torms amerikanske notering lukkede i mandag.
Oaktree Capital ejer ifølge data fra Bloomberg News 23,3 pct. af aktierne i Torm.
Det står endnu ikke klart, hvornår aktiesalget vil finde sted, og Torm, Oaktree og Morgan Stanley, som angiveligt gennemfører handlen, har afvist at kommentere sagen.
.\\˙ MarketWire
