Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

MT Højgaard får skåret kursmålet hos Danske Bank oven på forlig

24/6 08:52

MT Højgaard Holding får skåret sit kursmål til 380 kr. fra 450 kr. hos Danske Bank. Det sker efter et forlig tidligere i juni om Nordhavnstunnelen med tilhørende nedskrivning, skriver banken i et notat.

Her gentager Danske Bank anbefalingen "køb".

- Selv om vi mener, at casen med yderligere ekspansion stadig holder, har nedskrivningen utvivlsomt øget risici forbundet med omdømmet og usikkerheden omkring indtjeningen, hvilket har fået os til at hæve vores risikopræmie for aktien, hvilket resulterer i et nyt 12-måneders kursmål, der svarer til en rabat på 30 procent til nordiske peers, skriver Danske Bank.

Oven på forliget nedjusterede MT Højgaard den 3. juni sin forventninger til årets driftsresultat, EBIT, til 225-275 mio. kr. fra tidligere 400-450 mio. kr.

Ifølge Danske Bank øger nedskrivningen på 175 mio. kr. bekymringerne i forhold til entreprenørkoncernens evne til at eksekvere på store projekter, eksempelvis en kontrakt med Unicef til en værdi af 1,7 mia. kr.

MT Højgaard lukkede tirsdag 3 pct. lavere i 274 kr.

.\\˙ MarketWire