Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Donald Trump: Iran har forsikret USA om ingen told i Hormuzstrædet

24/6 14:40

Den amerikanske præsident, Donald Trump, meddeler onsdag, at Iran har informeret ham om, at der ikke vil blive opkrævet told, forsikringsomkostninger eller gebyrer af nogen art for skibe, der ønsker at passere gennem Hormuzstrædet.

Det skriver CNBC med henvisning til et opslag på Donald Trumps sociale medie, Truth Social, hvor han tilføjer:

- Derudover har USA hverken givet penge til Iran eller frigivet penge fra deres midler til dem. Vi vil frigive en del af deres midler, som vi har fuld kontrol over, til vores landmænd og kvægavlere, så de kan købe majs, hvede, sojabønner og andet. Der er et desperat behov for fødevarer i Iran, og vi vil udelukkende købe til dem fra USA.

MIDLER VIL BLIVE BRUGT PÅ AMERIKANSKE VARER

Den amerikanske minister, Scott Bessent, udtaler sideløbende med Donald Trumps kommentarer onsdag, at finansministeriet vil føre tilsyn med de iranske midler, når de frigives i henhold til den midlertidige aftale med Iran, skriver CNBC.

- En meget stor del af midlerne vil blive brugt til at købe amerikanske fødevarer og medicin, udtaler Scott Bessent i et interview med CNBC.

Udtalelserne kommer i kølvandet af kritik om, at aftalen med Iran giver landet for meget - herunder lempelse af sanktioner og adgangen til landets indefrosne midler.

Ifølge Scott Bessent kan aftalen være positiv for den amerikanske økonomi, da en del af de frigivne midler kan strømme tilbage til amerikanske landmænd, fødevareproducenter og medicinalselskaber, hvis aftalen pålægger Iran at bruge midlerne til at købe amerikanske varer.

I interviewet med CNBC præciserer Scott Bessent dog ikke, hvor mange penge der vil blive frigivet, eller hvilke mekanismer der skal sikre ovenstående.

Hvad der virker til at være fremskridt mod en afslutning på krigen får desuden oliepriserne til at falde til det laveste niveau siden krigen brød ud.

Prisen for en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, falder med 2,5 pct. onsdag til 74,62 dollar.

Sidst prisen for en tønde Brent kostede under 75 dollar, var fredag den 27. februar - dagen inden, at USA og Israel indledte krigen i Iran.

.\\˙ MarketWire