Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Micron trumfer Wall Street med imponerende prognose og brager op

25/6 06:34

Aktien i Micron Technology steg med hele 14,6 pct. i onsdagens eftermarked i USA, da selskabets regnskab for tredje kvartal indeholdt en prognose for salget i fjerde, som i den grad sætter analytikerne til vægs.

Micron regner nemlig med en omsætning i perioden på 49-51 mia. dollar, og midtpunktet af det i 50 mia. dollar er mere end 15 pct. over konsensus på Wall Street ifølge Bloomberg News på 43,24 mia. dollar.

Buddet på indtjeningen per aktie på 30-32 dollar er samtidig også solidt over konsensus på 25,31 dollar.

Hukommelsesproducenten oplevede i sit tredje kvartal desuden mere end en firdobling af salget til 41,46 mia. dollar sammenlignet med 9,30 mia. dollar for et år siden og mod ventede 35,69 mia. dollar.

Microns driftsresultat, justeret, landede samtidig i 33,68 mia. dollar mod 2,49 mia. dollar et år før, mens der her ifølge Bloomberg News var forudset 27,86 mia. dollar.

Det justerede overskud per aktie endte i 25,11 dollar, sammenlignet med 1,91 dollar et år tidligere, en stigning på mere end 1200 pct., og mod et konsensusestimat på 20,49 dollar, ifølge Bloomberg News.

- Microns rekordresultater i regnskabsårets tredje kvartal og den endnu stærkere forventning til fjerde kvartal afspejler hukommelsens strategiske værdi i AI-æraen, udtaler Sanjay Mehrotra, administrerende direktør i Micron Technology, i regnskabet.

- Vi mener, at vores flerårige strategiske kundeaftaler vil styrke robustheden og forudsigeligheden i Microns stærke finansielle performance betydeligt.

.\\˙ MarketWire