Ungarn lufter store ambitioner inden for vindenergi
25/6 07:50
Ungarn planlægger milliardinvesteringer i opsætning af ny vindenergikapacitet
Frem til 2030 omfatter planerne auktioner for 4 gigawatt ny vindenergi, hvilket vil kunne mere end tidoble den nuværende installerede kapacitet i landet på omkring 330 megawatt.
Det siger energiminister Istvan Kapitany på sociale medier onsdag ifølge Bloomberg News.
I første omgang planlægger regeringen i august at starte en auktion af 700 megawatt ny vindenergikapacitet, hvilket vil kræve investeringer i omegnen af 1 mia. euro at gennemføre.
En medfølgende udbygning af elnettet vil desuden kræve yderligere 1,5 mia. euro i investeringer.
Landet vil gøre brug af EU-midler til lanceringen af udbuddet og til udvikling af elnettet, skriver Bloomberg.
.\\˙ MarketWire
