Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Microns stærke prognose spreder glæde hos chipproducenterne i Europa

25/6 09:48

Den amerikanske chipproducent Micron leverede varen og lidt til med sit sene regnskab onsdag, og det spreder glæde blandt de europæiske branchefæller torsdag.

Micron mere end indfriede markedets forventninger i sit forskudte tredje kvartal, og med en salgsprognose for fjerde kvartal på 50 mia. dollar er der ingen tegn på en afmatning i væksten.

Det gør godt for selskaber i Europa med aktiviteter inden for chipproduktion, mens softwarerelaterede aktier siver.

Ikke overraskende har teknologiunderindekset i det brede fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600 indtaget førerpositionen torsdag med en stigning på 2,2 pct.

Her stiger chipproducenter som Infineon og STMicroelectronics med henholdsvis 5,6 og 4,4 pct.

Imens vinder chipudstyrsproducenten ASML frem med 4,2 pct. I samme branche stiger ASM international og BE Semiconductor med henholdsvis 5,1 og 5,0 pct.

Den tyske softwareproducent SAP falder omvendt med 1,7 pct., og Capgemini sætter sig 1,4 pct. Herhjemme bakker Netcompany med 0,9 pct. til 294,40 kr.

Micron leverede i tredje kvartal en omsætning på 41,46 mia. dollar - mere end en firdobling af salget sammenlignet med for et år siden. I samme periode voksede det justerede resultat per aktie med over 1200 pct. til 25,11 dollar fra 1,91 dollar for blot et år siden.

Sideløbende har en anden amerikansk chipproducent Qualcomm annonceret, at den ser et salg af AI-komponenter til datacentre på mere end 15 mia. dollar frem mod 2029.

Micron stiger 18,3 pct. i det amerikanske formarked, og Qualcomm går frem med 12,9 pct.

.\\˙ MarketWire