Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/aktier: Teknologi puster grønne vinde over europæiske børser

25/6 12:31

Teknologiaktierne har en forrygende torsdag, efter at stærke prognoser fra de amerikanske chipproducenter Micron og Qualcomm sent onsdag godt og grundigt har dæmpet bekymringerne om de skyhøje værdiansættelser i sektoren.

Samtidig giver lavere oliepriser yderligere opbakning til investorernes humør.

Midt på handelsdagen stiger det brede europæiske aktieindeks Stoxx 600 med 0,6 pct.

- Det er teknologi, der trækker Europa højere i dag, siger Mads Zink, der er chefhandler i Danske Bank, til MarketWire.

Og torsdag taler markedet sig tydelige sprog: opsvinget i de globale AI-relaterede aktier er åbenbart ikke gået for vidt. De europæiske teknologiselskaber, der er steget med 32 pct. i kvartalet, stiger yderligere 2,4 pct. og fører an i fremgangen.

Chipproducenterne Infineon og STMicroelectronics ligger henholdsvis 5,4 pct. og 4,4 pct. højere, mens leverandørerne af halvlederudstyr, BE Semiconductor og ASML, øger 5,1 pct. og 4,3 pct. Energiteknologivirksomheden Siemens Energy går desuden 1,5 pct. frem.

- Selvom Europa på en måde mangler teknologiske frontløbere, er nogle af virksomhederne stadig i en position, hvor de kan drage væsentlige fordele heraf, siger Martin Frandsen, porteføljeforvalter hos Principal Asset Management, til Reuters.

- Det er klart, at Europa har store ambitioner, når det gælder datacentre, og disse virksomheder kan bidrage til det, fordi de både kan udnytte en del af den globale efterspørgsel og samtidig er godt positioneret i forhold til Europas satsning på digital infrastruktur og datacentre, siger han.

H&M KLÆDT AF

Den svenske modekæmpe Hennes & Mauritz (H&M) havde faldende omsætning i sit andet kvartal, hvor driften til gengæld voksede pænt, hvis man fraregner en stor engangspost relateret til organisatoriske ændringer i koncernen.

Men investorerne vælger dog primært at fokusere på det skuffende salg, som fortsat heller ikke viser nogen klar vej tilbage til vækst, og derfor sendes aktien ned med 2,8 pct. på børsen i Stockholm.

Resultatet kom i hus på baggrund af en omsætning, der faldt til 54,8 mia. svenske kr. i andet kvartal fra 56,7 mia. svenske kr. i den tilsvarende periode et år tidligere. Analytikerne havde nu alligevel regnet med et salg på 55,3 mia. svenske kr.

Modsat stiger den britiske boligentreprenør Barratt Redrow på børsen i London torsdag med 3,5 pct., efter at storaktionær Phoenix Asset Management Partners har opfordret selskabet til at sætte turbo på aktietilbagekøbene, skriver Bloomberg News.

Generelt er der torsdag positiv stemning for anden dag i træk om de britiske boligbyggeaktier. Aktier i rivaliserende Vistry, Persimmon, Berkeley og Bellway stiger mellem 1,4 og 3,8 pct. torsdag.

På markedet i Frankfurt har den tyske medicinalkoncern Merck KGaA indgået aftale om køb af amerikanske Bio-Techne for 73 dollar per aktie, svarende til en samlet værdiansættelse på 11,3 mia. dollar, eller 74 mia. kr. inklusive gæld.

Biotechne hører hjemme i Minneapolis og beskrives som en global leverandør af værktøjer, analyseteknologier og forbrugsvarer til sundhedssektoren.

Købstilbuddet på 73 dollar involverer en præmie på 36 pct. sammenlignet med den seneste måneds gennemsnitlige og volumenvægtede pris på Bio-Techne-aktien.

Merck KGaA falder 0,3 pct., mens Bio-Techne stiger knap 22 pct. til 71,74 dollar i det amerikanske formarked.

.\\˙ MarketWire