Novo havde lille receptfald for Wegovy-tablet i sidste uge
26/6 08:23
Recepttallene for Novo Nordisks Wegovy-pille faldt en spids i sidste uge, men holdt sig dog tæt på sit højeste siden lanceringen i starten af året, der blev nået ugen inden.
Det viser i hvert fald de ugentlige recepttal fra Symphomy Health Solutions ifølge data fra Bloomberg News. Tallene fanger langtfra alle recepter på tabletten, men giver en indikation af udviklingen.
De seneste data peger på et samlet antal recepter på Novos fedmetablet på 116.767 i uge 25 - altså sidste uge - mod 119.227 ugen før.
Recepttallene omfatter ikke recepter indløst på online-apoteker eller via sundhedsplatforme eller Novos eget onlineapotek, Novocare, med salg direkte til forbrugerne.
Det betyder, at der er et ganske betragteligt skyggetal, som ikke fremgår af opgørelsen.
Novo Nordisk oplyste i starten af juni, at Wegovy-pillen fem måneder efter lanceringen havde rundet 3 mio. recepter på det amerikanske marked. Tallene fra Symphony Health viser et samlet recepttal på 1.885.961 frem til sidste uge.
Eli Lillys konkurrende vægttabspille, Foundayo, nåede ifølge Symphony Healths data 5167 recepter i sidste uge mod 4660 recepter ugen før og fortsatte dermed sin vækst.
| Uge: | Wegovy Pill: | Foundayo: |
| 2 | 4290 | Ikke på markedet |
| 3 | 20.382 | Ikke på markedet |
| 4 | 26.794 | Ikke på markedet |
| 5 | 29.410 | Ikke på markedet |
| 6 | 38.909 | Ikke på markedet |
| 7 | 54.038 | Ikke på markedet |
| 8 | 58.586 | Ikke på markedet |
| 9 | 64.168 | Ikke på markedet |
| 10 | 71.988 | Ikke på markedet |
| 11 | 76.829 | Ikke på markedet |
| 12 | 80.088 | Ikke på markedet |
| 13 | 85.747 | Ikke på markedet |
| 14 | 88.690 | Ikke på markedet |
| 15 | 91.917 | 15 |
| 16 | 100.999 | 584 |
| 17 | 99.445 | 1158 |
| 18 | 106.978 | 1722 |
| 19 | 107.029 | 2067 |
| 20 | 109.777 | 2520 |
| 21 | 113.562 | 3077 |
| 22 | 103.439 | 2944 |
| 23 | 116.902 | 3758 |
| 24 | 119.227 | 4660 |
| 25 | 116.767 | 5167 |
Kilde: Symphony Health via Bloomberg News
.\\˙ MarketWire
