Eli Lillys Ozempic-rival anbefales ikke godkendt i hjerte-kar-indikation
26/6 13:38
Et ekspertpanel under de europæiske sundhedsmyndigheder har anbefalet ikke at godkende en ny indikation for Eli Lillys diabetesmiddel Mounjaro, så det også kan anvendes som reducerende faktor for alvorlige hjerte-kar-hændelser.
Ekspertpanelet, Committee for Medicinal Products for Human Use (CHMP), har i stedet opfordret sundhedsmyndighederne, European Medicines Agency (EMA), til at vedhæfte alle relevante data i produktinformationen.
- Dette sikrer, at sundhedspersonale har adgang til opdaterede data om virkningerne af Mounjaro hos patienter med type 2-diabetes, der lider af hjerte-kar-sygdomme, skriver EMA i en meddelelse ifølge Bloomberg News.
Danske Novo Nordisks konkurrenrende produkt Ozempic er godkendt til at reducere risikoen for hjerte-kar-hændelser i både USA og Europa - både når det gælder den injicerbare udgave og tabletudgaven.
.\\˙ MarketWire
