Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens nyheder fra danske medier med Novo, Apple og OK

29/6 07:13

BØRSEN.DK

HEDEBØLGE I EUROPA FÅR ELPRISERNE TIL AT STIGE

Den intense hedebølge, der har ramt flere lande i Europa, lægger pres på hele Europas energisystem og driver elpriserne op. I denne uge, har de danske elpriser været mere end 60 pct. højere end resten af måneden.

APPLE VIL KØBE CHIPS FRA SORTLISTET KINESISK LEVERANDØR

Den amerikanske techgigant Apple søger tilladelse til at købe hukommelseschips fra den kinesiske chipproducent CXMT. Det billigere alternativ kan reducere selskabets omkostninger, men planerne kompliceres af at, CXMT er på det amerikanske forsvarsministeriums sortliste.

KINESISK SELSKAB UDVIKLER RIVAL TIL OMDISKUTERET AMERIKANSK AI-MODEL

Det kinesiske cybersikkerhedsselskab 360 Security Technology lancerer nyt AI-værktøj under navnet Tulongfeng. Modellen skal udfordre den amerikanske Anthropic-model Mythos i kampen om at finde sårbarheder i IT-systemer.

FINANS.DK

NOVO KUNNE TRÆKKE VÆKSTEN UD AF DEN DANSKE ØKONOMI

En analyse fra Rockwoolfonden viser, at en halvering af medicinalsalget kan koste op mod 2 pct. af den danske BNP. Det svarer til hele den nuværende vækst og omkring 13 mia. kr. i de offentlige finanser. Sårbarheden skyldes især Novo Nordisks store salg af Ozempic og Wegovy.

DANSK ENERGIHANDLER FORTSÆTTER VILD VÆKST

Den danske energihandler Twig Energy øgede sit resultat før skat til 199 mio. kr. i 2025 fra 107 mio. kr. året før. Væksten skyldes blandt andet selskabets automatiserede tilgang til energihandel. Ledelsen forventer fortsat vækst i 2026 drevet af internationalisering.

BUSINESS.DK

GOOGLE AFVISER AT UDLEVERE GMAIL-DATA TRODS HØJESTERETSDOM

Google efterkommer ikke en kendelse fra Højesteret, der pålægger selskabet at give adgang til seks Gmail-konti tilhørende ejendomsspekulant Kenneth Schwartz Thomsen, som skylder kreditorerne 1,2 mia. kr. Den amerikanske techgigant udmelder, at en dansk kendelse skal håndhæves i det irske retssystem, da selskabet er registreret i Irland.

OK SÆTTER LADESTANDERE TIL LASTBILER PÅ PAUSE PÅ GRUND AF FORSINKET ELNET

Det danske energiselskab OK har sat tre grønne investeringsprojekter på pause. Projekterne skal udrulle ladeinfrastruktur til tung transport, men forsinkelserne i elnettet betyder, at selskabet endnu ikke ved, hvornår de får adgang til den nødvendige strøm.

.\\˙ MarketWire