Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens internationale avisuddrag med AI, Wayve og USA-Iran

29/6 07:31

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

AI DRIVER REKORDSTOR M&A-BØLGE PÅ 200 MIA. DOLLAR I USA'S ENERGISEKTOR

AI-boomet driver en rekordstor bølge af fusioner og opkøb i den amerikanske energi- og forsyningssektor, hvor virksomheder konkurrerer om kapital til udbygning af energiinfrastruktur til datacentre. Den samlede værdi af M&A-transaktioner i sektoren nåede 203,6 mia. dollar i årets første fem måneder. Det er mere end 40 pct. over de 141,7 mia. dollar, der blev registreret i hele 2025. Det viser en analyse fra Deloitte. (AI FUELS RECORD 200BN M&A BOOM IN US POWER SECTOR)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

AI-STARTUP UDFORDRER TESLA OG WAYMO I KAPLØBET OM SELVKØRENDE BILER

Den britiske AI-startup Wayve er ved at etablere sig som en uventet udfordrer til Tesla og Alphabet-ejede Waymo i kapløbet om at gøre selvkørende biler tilgængelige for det bredere marked. Stellantis oplyste sidste måned, at koncernens mærker, herunder Chrysler, Dodge og Ram, vil tage Wayves AI-baserede køresystem i brug fra 2028. Aftalen kommer efter et tilsvarende samarbejde med Nissan, som kan føre til en tidligere lancering i Japan. Teknologien skal muliggøre håndfri kørsel på både motorveje og byveje, mens føreren fortsat skal være opmærksom og klar til at overtage kontrollen. (THE AI STARTUP CHALLENGING TESLA AND WAYMO IN THE RACE TO AUTOMATE DRIVING)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)

ESKALERENDE ANGREB MELLEM USA OG IRAN TRUER MIDLERTIDIG FREDSAFTALE

En ny bølge af angreb mellem USA og Iran truer den skrøbelige midlertidige våbenhvile mellem de to lande. USA's præsident, Donald Trump, har truet med en militær indsats, der skal sikre, at Iran "ikke længere vil eksistere". Søndag gennemførte Iran drone- og missilangreb mod Bahrain og Kuwait som gengældelse for nye amerikanske angreb på mål i det sydlige Iran. Trump har samtidig erklæret, at han kan opgive de diplomatiske forhandlinger og i stedet vælge at "afslutte opgaven militært". (ESCALATING US-IRAN STRIKES THREATEN INTERIM PEACE AGREEMENT)

THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)

BIS ADVARER MOD NY OBLIGATIONSKRISE

The Bank for International Settlements (BIS), ofte omtalt som "centralbankernes centralbank", advarer om en ny sammenhæng mellem finanspolitik og finansiel stabilitet, som gør obligationsmarkederne sårbare over for pludselige likviditetskriser. Ifølge BIS kan sådanne chok udløse kraftigt stigende statslige låneomkostninger og sætte de offentlige finanser under pres. Advarslen tager afsæt i erfaringerne fra turbulensen på det britiske obligationsmarked efter Liz Truss' minibudget i 2022. BIS peger på, at paniksalg fra hedgefonde og nervøse investorer kan udløse lignende kriser i andre lande. (GLOBAL CENTRAL BANK WARNS OF LIZ TRUSS-STYLE BONDS CRISIS)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)

ANDY BURNHAM VIL LØFTE STORBRITANNIEN MED RADIKAL 10-ÅRSPLAN

Andy Burnham, der med stor sandsynlighed vil afløse Sir Keir Starmer som premierminister næste måned, ventes i en tale i Manchester mandag at præsentere en ambitiøs 10-årsplan, der skal flytte magt og beslutningskompetence væk fra London og styrke de lokale myndigheder. Burnham, der længe har været fortaler for decentralisering, vil argumentere for den største magtoverførsel fra London i nyere tid. Et centralt element i planen er etableringen af et "No. 10 North" med base i Manchester, som skal koordinere den økonomiske politik og bidrage til at løfte levestandarden i hele Storbritannien. (MAKERFIELD MP VOWS TO "LIFT BRITAIN BACK UP" WITH RADICAL 10-YEAR PLAN TO RAISE LIVING STANDARDS)

.\\˙ MarketWire