Snævert flertal stemte for: Højesteret sætter stopper for Trumps fyring af Fed-medlem
29/6 16:32
Med fem stemmer for og fire imod kan Federal Reserve-medlemmet Lisa Cook ånde lettet op, da USA's Højesteret dermed har sat en stopper for at USA's præsident, Donald Trump, kan fyre hende.
Det skriver Bloomberg News med henvisning til afgørelsen.
Sidste år forsøgte præsidenten at fyre hende med henvisning til en gammel sag om boliglån. Retstvisten mellem Lisa Cook og Donald Trump er siden nået hele vejen til Højesteret, og Lisa Cook har samtidig stablet et modsøgsmål på benene mod Trump, fordi hun mener, at præsidentens angreb på hende er ulovlig.
I kampen mod præsidenten er det lykkedes Lisa Cook at indsamle omkring 1,2 mio. dollar til at dække retsudgifter, skriver Bloomberg News med henvisning til offentlige dokumenter.
.\\˙ MarketWire
