C25-indekset er tilbage i plus for året
30/6 09:28
Det danske eliteindeks kravler tirsdag morgen tilbage i plus for året for første gang siden februar.
Med en stigning på 1,3 pct. til 1829,42 kort inde i handelsdagen lyder årets C25-fremgang dermed på 0,3 pct.
Der er dog stadig 6,2 pct. op til årets hidtidige lukketop, som blev sat kort inde i året den 16. januar. Skuffende forventninger fra sværvægteren Novo Nordisk i starten af februar og den efterfølgende krig i Mellemøsten har siden dengang været dødvægt for eliteindekset.
Men et fint comeback til Novo-aktien og udsigten til fred i Mellemøsten har på det seneste givet tiltrængt medvind til det hårdt prøvede C25-indeks. Siden årets foreløbige bund, som blev sat i slutningen af marts, er C25 steget 12,7 pct.
.\\˙ MarketWire
