Onsdagens nyheder fra danske medier med Podimo, SAS og WhatsApp
1/7 07:14
BØRSEN.DK
SAS KØBER 40 NYE FLY I MILLIARDINVESTERING
Det skandinaviske luftfartsselskab SAS foretager den største investering i selskabets historie. SAS-topchef Anko van der Werff har annonceret købet af 40 nye fly med det formål at styrke SAS' konkurrenceevne på det europæiske marked. Flyene har en samlet listepris på ca. 66 mia. kr.
100 TECH- OG FINANSGIGANTER LANCERER EN SUPER STABLECOIN
Mere end 100 finans-og teknologiselskaber, herunder Visa, Stripe og Bank of New York Mellon, er gået sammen om at lancere den nye stablecoin Open Dollar. Initiativet skal udbrede kendskabet til denne form for digitale penge, og understreger behovet for en mere åben og skalerbar stablecoin med lave omkostninger
PODIMO LEVERER ENORMT UNDERSKUD IGEN
Lyd- og podcasttjenesten Podimo er kommet med årsregnskab tirsdag. Selskabet har tabt 267 mio. kr. svarende til et samlet tab på 1,6 mia. kr. siden stiftelsen i 2009. Dog har Podimo omsat for 677 mio. kr., hvilket er 28 pct. højere end året før. Topchef Morten Strunge begrunder selskabets underskud med en benhård vækststrategi.
FINANS.DK
EU LUKKER TOLDSMUTHUL FOR BILLIGE FORSENDELSER
EU lukker et massivt toldsmuthul med det formål at bremse kinesiske webgiganter, som ifølge danske erhvervsorganisationer udøver unfair konkurrence. Onsdag ophører undtagelsen, der har betydet, at der ikke var told på forsinkelser fra lande uden for EU, hvis indholdet har en værdi under 150 euro. I stedet skal der i en overgangsperiode på to år betales en told på tre euro per genstand i forsendelserne.
BUSINESS.DK
WHATSAPP-BRUGERE FÅR SNART MULIGHED FOR AT BRUGE TJENESTEN UDEN AT AFSLØRE DERES TELEFONNUMRE
Den Facebook-ejede kommunikationstjeneste vil indføre muligheden for, at brugere fremover kan kommunikere sammen med hjælp af brugernavne. Ifølge den børsnoterede Meta-koncern har det været et bredt ønske fra forbrugerne, der ikke ønskede at dele deres telefonnumre med andre. Man skal fortsat stadig bruge sit telefonnummer for at have en WhatsApp-konto.
TIDLIGERE BANKDIREKTØR DØMT I HVIDVASKSAG
Den tidligere direktør i Københavns Andelskasse er blevet idømt fem måneders betinget fængsel. Sagen omhandler brud på hvidvaskreglerne, hvor han var anklaget for at have tilladt banken at gennemføre omkring 20.000 transaktioner til en samlet værdi på over 2 mia. kr. uden tilstrækkeligt kendskab til kunderne.
.\\˙ MarketWire
