Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Analytiker advarer: Langsigtede investorer i Mærsk bør være varsomme

1/7 08:41

Trods opjusteringen mandag aften fra A.P. Møller-Mærsk får den danske rederikæmpe ikke mange positive ord med på vejen af Jyske Bank.

Haider Anjum, der er senioranalytiker i banken advarer nemlig om, at årsagerne til opjusteringen blot er midlertidige. Kursmålet løftes dog til 12.000 kr. fra 10.000 kr.

- Det er vigtigt at understrege, at de midlertidige forhold der har drevet opjusteringen, såsom en tidligere end ventet højsæson og den seneste tids kraftigt stigende fragtrater, forventes afgrænset til i år, om end også med effekt i 2027 som følge af et højere udgangspunkt for fragtraterne, når vi starter året, end tidligere antaget, skriver han i en kommentar.

Specifikt hæver Jyske Bank dog sine forventninger til fragtrateudviklingen for at afspejle udviklingen siden krigen i Mellemøsten. Desuden hæves forventningerne til bunkerprisen.

Samlet spår Jyske Bank nu, at Mærsk lander et driftsresultat i år på 2,2 mia. dollar. Rederiet opjusterede mandag aften sin egen prognose til 2-4 mia. dollar fra tidligere minus 1,5 til plus 1 mia. dollar.

- Den langsigtede investor bør være varsom grundet kapacitetssituationen i 2027 og 2028 samt udsigten til en snarlig normalisering i Rødehavet, der bør sætte fragtraterne under pres.

- De midlertidige forhold, der har drevet opjusteringen, skjuler nemlig, at udsigterne for industrien i de kommende år ser dystre ud, med udsigt til markant overkapacitet, normalisering af sejladser gennem Rødehavet og potentielt faldende efterspørgsel, advarer Haider Anjum.

B-aktien i Mærsk faldt tirsdag 2,2 pct. til 15.540 kr. trods opjusteringen.


.\\˙ MarketWire