Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktiechef: "Magnificent Seven" er blevet til "Lag Seven" efter skuffende halvår

1/7 14:20

Man kan sige, at "Magnificent Seven"-aktierne er blevet til "Lag Seven", efter at alle syv aktier i første halvår af 2026 både samlet og hver for sig har haltet efter de brede aktiemarkeder.

Sådan lyder det fra aktiechef i Sampension, Philip Jagd, der efter tirsdagens børslukning, som afsluttede det første halvår af 2026, har bidt mærke i den bemærkelsesværdige udvikling blandt de seneste års helt store aktievindere.

Fælles for de syv aktier, der tæller Apple, Microsoft, Meta, Nvidia, Tesla, Alphabet og Amazon, er, at de har haltet efter i første halvår. For eksempel peger Philip Jagd på det ligevægtede "Magnificent Seven"-indeks fra Bloomberg, som har leveret et afkast, der er 16. pct. dårligere end det ligevægtede amerikanske S&P 500-indeks.

- Det springer i den grad i øjnene, at "Magnificent Seven"-aktierne, der ellers har været de seneste års helt store aktievindere, har haltet efter det brede aktiemarked i første halvår, skriver Philip Jagd med henvisning til, at de syv aktier er blevet til "Lag Seven" - et spil på "Mag Seven", som de syv aktier i daglig tale kaldes.

- Det er faktisk kun sket én gang i de sidste 15 år; nemlig i 2022, som endda var et stort ”risk-off”-år på grund af rentestramninger - hvilket man ikke ligefrem kan kalde 2026, fortsætter Philip Jagd.

Det hører til sjældenhederne, at de syv teknologigiganter underpræsterer.

- Og det bliver ikke mindre bemærkelsesværdigt af, at selskaberne i år har leveret kanonstærke regnskaber med indtjeningsvækst i størrelsesordenen 20, 30 eller endda 40 pct. Så hvad er det lige, der foregår, noterer Philip Jagd.

Ifølge aktiechefen er en del af forklaringen, at selskabernes indtjening som følge af skatte- og bogføringsregler slet ikke afspejler de gigantiske omkostninger, som selskaberne har til datacentre.

Omkostninger, som endnu ikke rigtigt har løftet salget.

- Dermed presses selskabernes frie pengestrømme, de udsteder gæld eller aktier, og deres fremadrettede afkast på investeringskapital vil aftage. Dette har markedet nu bidt mærke i, og derfor sender investorerne aktierne ned - trods de fine regnskaber, påpeger Philip Jagd.

Omvendt fører de enorme investeringer fra "Magnificent Seven"-aktierne til et "boom" hos de selskaber, der står på den anden ende, herunder chipproducenterne, komponentleverandører, samt andre, bemærker aktiechefen og tilføjer:

- Det er med andre ord historien om, at den enes død er den andens brød, hvor "Magnificent Seven" sponsorer aktiefesten frem for at nyde godt af den.

Fremover er det store spørgsmål, om gabet mellem de syv store techaktier og det brede marked lukker sig ved kursstigninger blandt førstnævnte, eller om markedet omvendt vender snuden ned mod giganterne.

.\\˙ MarketWire