Fransk ISS-rival stiger over 9 pct. efter opjustering
2/7 10:51
Den franske ISS-konkurrent Sodexo flyver op torsdag, efter at servicekoncernen oven på et stærkt tredje kvartal har hævet sine årsforventninger.
Aktien stiger 9,2 pct. til 54,40 euro på børsen i Paris.
Sodexo ser nu den organiske omsætningsvækst lande i niveauet 1,2-1,5 pct. mod førhen 0,5-1,0 pct.
Derudover fastholdes forventningen til den underliggende driftsmargin i niveauet 3,2-3,4 pct., hvor analytikerne ifølge Bloomberg News venter et resultat for året på 3,2 pct.
- Den organiske vækst i tredje kvartal lå over forventningerne, hvilket afspejler en robust efterspørgsel på tværs af forretningen og vores teams fortsatte fokus på eksekvering. Selvom vi gik ind i kvartalet med en forsigtig holdning til det operationelle miljø, lykkedes det os at afbøde en række risici ved at udnytte muligheder på tværs af porteføljen, især hos Sodexo Live! North America, sådan lyder det fra Thierry Delaporte, der er topchef hos Sodexo.
I tredje kvartal steg omsætningen med 0,9 pct. til 6,2 mia. euro mod ventet 6,0 mia. euro, viser estimater fra Bloomberg News.
Herhjemme trækkes også ISS op efter nyheden med 2,7 pct. til 279 kr.
.\\˙ MarketWire
