Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Norden opjusterer forventningerne med trecifret millionbeløb i kroner

2/7 13:30

D/S Norden opjusterer forventningerne med 50 mio. dollar, eller omkring 328 mio. kr.

Det fremgår af en børsmeddelelse.

Baggrunden er stærke resultater i tørlastsegmentet, lavere omkostninger relateret til forsinkelser i Den Persiske Golf samt salg af skibe.

Norden venter nu et nettooverskud i år på 120-190 mio. dollar mod tidligere 70-140 mio. dollar.

- Vi er glade for at se, at den tidligere repositionering af flåden har bidraget positivt, samtidig med at omkostningerne fra blokaden i Den Persiske Golf har været lavere end forventet. Ligeledes fortsætter vi med at realisere højere skibsværdier i markedet gennem salg af skibe og aktiveringen af købsoptioner, siger Jan Rindbo, topchef i Norden, i forbindelse med opjusteringen.

EKSTRA GEVINST PÅ SKIBE PÅ 15 MIO. DOLLAR

For 2026 venter Norden nu gevinster fra indgåede salgsaftaler på skibe på 79 mio. dollar mod tidligere 64 mio. dollar.

I alt har rederiet solgt ni skibe - tre fra flåden og seks nyligt udnyttede købsoptioner.

Desuden har tørlastforretningen haft kronede dage på Atlanterhavet i andet kvartal.

- I første kvartal flyttede tørlastforretningen dele af flåden til Atlanterhavet i forventning om højere fragtrater. Selv om det medførte omkostninger i kvartalet, har investeringen vist sig værdifuld i andet kvartal, hvor raterne i Atlanten har udviklet sig gunstigt, skriver Norden.

Medvirkede til opjusteringen er også færre omkostninger end tidligere frygtet, da alle chartrede skibe, der var strandet i Den Persiske Golf, nu er sikkert igennem strædet.

Aktien i rederiet stiger 10,7 pct. til 302,20 kr. i umiddelbar forlængelse af opjusteringen.

.\\˙ MarketWire