Trump-toprådgiver kritiserer Powell for at blive hos Federal Reserve
3/7 06:35
Det er yderst unormalt og kritisabelt, at Jerome Powell har valgt at blive som en del af ledelsen hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve, efter at hans embedsperiode som øverste chef udløb i maj.
Det siger Kevin Hassett, der er den øverste økonomiske rådgiver for USA's præsident, Donald Trump, ifølge Bloomberg News.
Powells sæde i centralbanken forhindrer Trumps administration i at nominere en ny kandidat til Federal Reserves ledelse. Jerome Powell blev i sin tid selv nomineret af Donald Trump i præsidentens første embedsperiode, men i den sidste lange del af sin tid som centralbankchef mødte han massiv kritik og gentagende verbale angreb fra Trump, som gerne havde set renten blive sænket noget mere.
- Det er yderst usædvanligt, at Jay Powell ikke er trådt tilbage, siger Kevin Hassett torsdag til Bloomberg TV.
- At den tidligere formand stadig sidder der er noget meget usædvanligt, fortsætter han.
Jerome Powell har efter restlige angreb fra Trump og hans administration sagt, at han for nu vil blive som en del af Federal Reserves ledelse, indtil alle sager er helt overstået. Hans embedsperiode som centralbankmedlem udløber i januar 2028.
.\\˙ MarketWire
