Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Pandora får lagt ekstra på kursmålet hos Jyske Bank: "Vi forbliver køber af aktien"

3/7 08:11

Aktien i smykkekoncernen Pandora har oplevet et stærkt comeback de seneste uger, hvor et kraftigt fald i sølv- og guldpriserne har katapulteret den i vejret.

Udviklingen i de vigtige råvarekomponenter til smykkeproduktionen betyder nemlig et mindre pres på indtjeningen end tidligere ventet.

Af samme grund løfter Jyske Bank kursmålet for aktien til 850 kr. fra 700 kr. med en uændret købsanbefaling.

Når Pandora 13. august kommer med regnskab for andet kvartal, vil der ifølge banken være fokus på salgsudviklingen, og hvorvidt den svage forbrugertillid har sat sine spor i væksten.

Pandora har allerede løftet sløret for salgsudviklingen i april, hvor omsætningsvæksten i de eksisterende butikker lå og trendede omkring nul procent.

- Vi forventer, at denne trend fortsætter kvartalet ud, vel vidende at forbrugertilliden fortsat er lav. Vi ser dog ikke tegn på nogen yderligere opbremsning i væksten i USA i de kreditkortdata, som vi har til rådighed – tvært imod er der tale om en lille bedring sammenlignet med første kvartal, skriver aktieanalytiker Janne Vincent Kjær fra Jyske Bank i et notat.

Hun peger desuden på, at normaliseringen af energipriser alt andet lige mindsker usikkerheden om Pandoras forventninger til hele året.

- Vi forbliver derfor køber af aktien og løfter vores kursmål til 850 kr., hvilket dækker over den seneste tids fald i sølvpriserne, der mindsker presset på indtjeningen i 2027 og frem, skriver analytikeren.

Pandora-aktien steg torsdag 2,5 pct. til 761,80 kr. og er siden årets bund den 17. marts på 434,60 kr. dermed steget 75 pct.

Udviklingen betyder også, at Pandora er kommet i plus for året, da den nu er steget med 7,7 pct., mens afkastet inklusive udbytte ligger på 13 pct.

.\\˙ MarketWire