Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk får hævet både kursmål og anbefaling hos Goldman Sachs efter opjustering

3/7 10:59

Efter opjusteringen fra Mærsk mandag løfter den amerikanske storbank Goldman Sachs både anbefaling og kursmål for rederikoncernens aktie.

Kursmålet er hævet med 3000 kr. til 16.000 kr., og det betyder også, at banken dropper salgsanbefalingen til fordel for anbefalingen "neutral".

Det fremgår af Bloomberg News.

Baggrunden for ændringen er, at banken er blevet "mindre negativ" på udsigterne for 2027, idet forsinkede leveringer af ny skibskapacitet dæmper bekymringerne for et større misforhold mellem udbud og efterspørgsel.

Og en udskydelse af det ventede "bear market" - eller nedtursmarked - for containershipping til efteråret 2027 betyder ifølge Goldman Sachs, at næste års estimater hos analytikerkorpset ligger for lavt.

De forsinkede skibsleveringer kæder Goldman i øvrigt til dels sammen en stor efterspørgsel i forbindelse med udbygningen af datacentre, som kræver store mængder dieselgeneratorer til nødstrøm.

Goldman løfter sine estimater for Mærsks driftsindtjening, EBITDA, for 2026/27 med 14-30 pct., hvilket ifølge Bloomberg placerer banken 20-35 pct. over konsensusforventningerne.

Konsensusforventningerne må dog forventes at blive hævet over en bredere kam efter Mærsks opjustering mandag.

Det er også allerede sket hos en anden amerikansk storbank Citi, som har løftet sit estimat for Mærsks driftsindtjening, EBITDA, i år fra 8,6 mia. dollar til 9,8 mia. dollar, hvilket er oppe i toppen af Mærsks nye prognosespænd på 8-10 mia. dollar.

Mærsk ventede før mandagens opjustering et EBITDA på 4,5-7 mia. dollar.

Citi har derfor også sat kursmålet op til 17.543 kr. fra 17.078 kr.

Mærsks B-aktie stiger fredag 2,6 pct. til 16.760 kr.

.\\˙ MarketWire