Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Overraskende nøgletal: Europæisk økonomi viser "livstegn"

3/7 11:16

Fredag morgen kan handlerne notere sig en overraskende udvikling i nøgletallet PMI, der dækker over indkøbschefernes syn på økonomien.

Nøgletallet for eurozonen overrasker nemlig ved at afvige fra det foreløbige estimat.

Men selvom udviklingen er bemærkelsesværdig, er man ikke efterladt uden en mulig forklaring, noterer chefstrateg i Velliv Frederik Romedahl Poulsen sig.

- Forskellen mellem foreløbige og endelige svar ligger i, at en lille del besvarelser først kommer ind i slutningen af måneden. Og de besvarelser har denne gang været væsentligt mere positive, end de der blev indsamlet i starten, skriver han i en kommentar til nøgletallet.

Her er det særligt udviklingen i energipriserne, som sandsynligvis har påvirket humøret, da de, de seneste par uger er raslet ned fra rekordniveauer, mens USA og Iran nærmer sig en aftale om fred.

PMI for eurozonen er dermed blevet justeret op til 50,0 fra det foreløbigt udmeldte 49,50. Det betyder, at indkøbscheferne ikke længere ser en tilbagegang i økonomien, da et tal under 50 indikerer tilbagegang, mens tal over 50 viser fremgang i indkøbschefernes syn på økonomien.

Derudover viste tal fra Spanien en fremgang til 53,2 fra det foreløbige 50,2, mens tallet i Tyskland lå mere surt i 49,5 mod oprindeligt 48.

- Dagens PMI-opjustering flugter fint med vores antagelse om, at særligt de tyske tal var påvirket negativt af timingen for besvarelserne i starten af juni. Men de understøtter vores opfattelse af, at europæisk økonomi nu igen viser livstegn efter nogle særdeles udfordrende måneder, skriver Frederik Romedahl Poulsen og fortsætter:

- Det er godt nyt for regionens aktiemarkeder, men giver os nyt krudt til diskussionerne om flere renteforhøjelser fra ECB. For hvis væksten reelt er på vej et bedre sted hen, så vil inflationen også nemmere kunne bide sig fast.

Næste rentemøde i ECB afsluttes den 23. juli, og her indregner handlerne onsdag blot 2,9 pct. sandsynlighed for, at renteniveauet hæves igen.

.\\˙ MarketWire