Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk tabte milliarder i markedsværdi: Vender tilbage til Suez

6/7 17:12

A. P. Møller-Mærsk fik skåret milliarder af sin markedsværdi mandag, efter at selskabet meddelte, at det sammen med partneren Hapag-Lloyd gradvist vender tilbage til at sejle gennem Suez-kanalen.

Mærsks B-aktie faldt 5,5 pct. til 15.790 kr, mens A-aktien tabte 4,8 pct. til 15.430 kr. Dermed blev der ifølge data fra Infront skåret cirka 12,1 mia. af markedsværdien mandag.

Beslutningen er taget i fællesskab med partneren i Gemini-alliancen, Hapag-Lloyd, efter en grundig gennemgang af sikkerhedssituationen og gælder rederikoncernens Gemini-ruter, AE15, der fremover vil sejle via Suez-kanalen i stedet for at sejle syd om Afrika og Kap Det Gode Håb.

En genåbning af Suez-ruten via Det Røde Hav vil øge den effektive kapacitet og lægge pres på fragtraterne. Det kan i sidste ende resultere i pres på indtjeningen hos rederierne, vurderer Haider Anjum, der er senioranalytiker i Jyske Bank.

- Beslutningen markerer startskuddet på en gradvis tilbagevenden til en fuld normalisering, skriver han og fortsætter:

- En gradvis tilbagevenden betyder, at den effektive kapacitet ligeledes øges gradvist, hvilket bør forhindre et markant "kollaps" i fragtraterne på en gang, påpeger han.

Mærsk vurderer selv, at en fuld normalisering vil øge den effektive kapacitet med 7-9 pct.

.\\˙ MarketWire