Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

SpaceX i fald før optagelse i Nasdaq 100

6/7 17:52

SpaceX falder mandag på Wall Street forud for, at selskabet tirsdag bliver indlemmet i det teknologitunge Nasdaq 100-indeks.

Rumaktien, der i første omgang blev noteret til 135 dollar aktien, bakker 1 pct. til 160,44 dollar.

Der er tidligere blevet spekuleret i, om SpaceX ville blive optaget gradvist i Nasdaq 100-indekset på grund af selskabets størrelse, men dette bliver ikke tilfældet.

Og fordi det Elon Musk-stiftede selskab træder ind i indekset på én gang kan det føre til store udsving tirsdag, vurderer finanshuset JPMorgan.

JPMorgan forudser samtidigt, at inklusionen i indekset vil medføre køb for cirka 4,3 mia. dollar i SpaceX-aktier.

Ifølge Yahoo Finance vil SpaceX vægte 1 pct. i indekset, selv om selskabets markedsværdi på 2,3 mia. dollar er sammenlignelig med Amazons, som udgør 4 pct. af indekset.

Den begrænsede vægtning skyldes, at indekset er baseret på den frie markedsværdi, hvilket udelukker aktier, der ejes af insidere eller er underlagt handelsrestriktioner.

Elon Musk ejer i omegnen af 40 pct. af SpaceX. Dertil sidder han på omkring 85 pct. af stemmerettighederne i selskabet, hvilket dermed reducerer den vægt, som aktien ellers ville kunne få i indekset.

SpaceX' forretningsområder består i grove træk inden for rumteknologi, men også kunstig intelligens. Selskabet ejer også satellitforretningen Starlink, der udbyder internet på tværs af planeten, samt det sociale medie X og AI-selskabet xAI.

.\\˙ MarketWire