Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Feds Williams spår lavere inflation som følge af faldende energipriser

7/7 15:27

De faldende energipriser fra håbet om en snarlig løsning på stridighederne i Mellemøsten bør resultere i en lavere amerikansk inflation over de kommende måneder.

Det spår John Williams, som er centralbanken Federal Reserves chef i New York, ifølge Bloomberg News.

- Jeg føler mig en smule mere positiv omkring inflationsudsigterne på den korte bane på grund af de energiprisfald, som vi kommer til at se, siger John Williams tirsdag i et interview med Fox Business og tilføjer, at "pengepolitikken er godt positioneret".

Centralbankchefen beretter derudover om et arbejdsmarked, der er ved at stabilisere sig, mens den økonomiske vækst fortsat er solid.

En midlertidig aftale om fred mellem USA og Iran har sendt olie- og gaspriserne på skarp retur, men inden da nåede centralbankens foretrukne inflationsmål op på 4,1 pct. i maj målt på årsbasis, mens kerneinflationen, som er renset for fødevarer og energi, lød på 3,4 pct.

Dermed er der et godt stykke ned til Federal Reserves inflationsmål, som lyder på 2,0 pct.

Centralbanken har holdt renten i ro i 2026, men blandt handlerne er der stigende tro på, at der kan blive behov for at hæve renten.

Handlen med rentefutures indregner tirsdag lidt over en renteforhøjelse i løbet af året, viser tal fra Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire