Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Trump-melding sender Mærsk og Rockwool i hver sin retning i rødt C25

8/7 11:03

Nedturen på det danske aktiemarked er blevet forstærke onsdag formiddag, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, på Nato-topmødet i Ankara har udtalt, at han ser våbenhvilen mellem USA og Iran være slut.

I det røde danske C25-indeks skiller Mærsk-aktierne sig ud i positiv retning, mens Rockwool har indfundet sig i bunden, da frygten for en genopblusset krig har sent olie- og gasfutures i vejret.

Mærsk har under krigen nydt godt af forhøjede fragtrater, og forlænges krisen kan det derfor betyde ekstra indtjening for den danske rederikoncern, hvis B-aktie ved 11-tiden ligger 3,4 pct. højere i 16.500 kr.

Rockwool, som har et stort energiforbrug i sine store smelteovne, falder derimod 4,4 pct. til 205 kr. efter et hop i energipriserne.

Prisen på en tønde Brent-olie er onsdag steget til 78,79 dollar fra omkring 74 dollar ved dansk børslukketid tirsdag, og gaspriserne har også taget et spring op onsdag formiddag efter nattens kampudvekslinger, og Trumps kommentarer om synet på fredsaftalen mellem USA og Iran.

- For mig at se er det slut. Efter min mening er det bare spild af tid, siger Trump onsdag i Ankara ved siden af Natos generalsekretær, Mark Rutte, ved forsvarsalliancens årlige topmøde.

.\\˙ MarketWire