IMF skærer marginalt i skønnet for global vækst
8/7 15:38
Den Internationale Valutafond, IMF, har skåret sit skøn for den globale vækst og henviser til, at opsvinget inden for kunstig intelligens er med til at opveje følgerne af konflikten i Mellemøsten.
Det nye skøn forudser nu en global økonomisk vækst på 3,0 pct. i 2026 mod før 3,1 pct.
Det skriver Bloomberg News.
- Den globale økonomiske aktivitet og udsigterne præges af de to store kræfter, der trækker i modsatte retninger med asymmetriske virkninger på tværs af landene, fremgår det af rapporten World Economic Outlook.
- Den globale økonomi som helhed har indtil videre klaret chokket fra krigen bedre end frygtet, fremgår det yderligere.
I samme ombæring hæver IMF sin prognose for 2027 til 3,4 pct. fra 3,2 pct. i april og påpeger, at nogle økonomier, herunder Sydkorea, Thailand, Malaysia og Taiwan, ligger over forventningerne på grund af efterspørgsel efter AI-relateret udstyr.
.\\˙ MarketWire
