Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nordex-aktien øger efter bedre end ventet ordreindtag i andet kvartal

9/7 10:01

Den tyske vindmølleproducent Nordex, som konkurrerer med Vestas, stiger torsdag, efter bedre end ventet ordreindtag i andet kvartal.

I perioden øgede Nordex ordreindtaget med tæt på en tredjedel og nåede dermed over 3 gigawatt (GW) i samlede bestillinger, når man sorterer serviceforretningen fra.

Nordex noterede sig således ordrer på 3054 megawatt (MW) i kvartalet, hvilket var et løft på 32,2 pct. fra samme periode sidste år, hvor totalen var 2310 MW, oplyser selskabet torsdag i en meddelelse.

Jefferies-analytikerne Constantin Hesse og Martin Comtesse noterer, at ordrerne ligger langt over forventningerne, hvilket til dels skyldes en stærk efterspørgsel i USA, skriver Bloomberg News.

Derudover tilføjes det, at den solide ordreindgang understøtter yderligere vækst i år, og at den seneste nedgang i aktiekursen udgør en købsmulighed.

Torsdag stiger Nordex-aktien med 4,9 pct. til 42,50 euro. Aktien er til sammenligning faldet med omkring 7 pct. de seneste tre måneder.

STØRRE ORDREINDGANG END VESTAS

Ordreindtaget i andet kvartal viser sig samtidig større end hos Vestas, som i samme periode fik samlede bestillinger på 2780 MW eksklusive de uannoncerede ordrer, der først offentliggøres i forbindelse med halvårsregnskabet i august.

Den gennemsnitlige salgspris for Nordex var 0,97 mio. euro per MW, hvilket svarer helt til niveauet i samme kvartal sidste år, men set over halvåret blev prisen løftet til 0,95 mio. euro per MW fra 0,92 mio. euro per MW i de første seks måneder af 2025, fortæller Nordex.

Det samlede ordreindtag over første halvår for Nordex var 4923 MW. Det er godt stykke under Vestas' total, idet det danske selskab havde et stærkt første kvartal. Samlet set er ordreindtaget frem til udgangen af andet kvartal på den baggrund nået op på 7284 MW - inklusive de uannoncerede ordrer fra første kvartal.

.\\˙ MarketWire