Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk sender endnu en rute tilbage gennem Suezkanalen

9/7 13:06

Endnu en Mærsk-rute vender tilbage til sejlads igennem Suez-kanalen.

Der er tale om MECL-ruten, som nu igen skal til at sejle igennem Det Røde Hav og Suezkanalen i stedet for den lange rute syd om Afrika.

Tidligere på ugen meddelte Mærsk, at selskabets Gemini-ruter, AE15, fremover vil sejle via Suezkanalen i stedet for at sejle for Kap Det Gode Håb.

- Efter meddelelsen om den strukturelle ændring af AE15 og Majestic Maersks vellykkede passage gennem Det Røde Hav kan vi nu med glæde informere dig om strukturelle ændringer i vores MECL-rute. Ruten drives udelukkende af Maersk og vil fremover passere gennem Det Røde Hav.

- Denne ændring markerer endnu et skridt i retning af en gradvis tilbagevenden til ruten gennem Suezkanalen, skriver Mærsk i en besked til sine kunder.

Mærsks MECL-rute forbinder Mellemøsten og Indien med østkysten i Nordamerika.

En tilbagevenden til Det Røde Hav og Suezkanalen vil medføre "væsentligt forbedrede transittider", fortæller Mærsk.

For vestgående sejladser vil transittiderne blive forbedret med gennemsnitligt 7 dage, mens østgående sejladser vil opleve en gennemsnitlig forbedring på 14 dage.

I forhold til næste skridt oplyser Mærsk, at det vil fortsætte med at følge sikkerhedssituationen i Mellemøsten meget nøje.

- Skulle sikkerhedssituationen ændre sig, hvilket kan gøre det nødvendigt at aflyse enkelte afgange eller foretage en mere omfattende strukturel ændring af ruten tilbage til Kap det Gode Håb, har vi beredskabsplaner på plads, skriver Mærsk.

De lange tranporter syd om Afrika har i en længere periode betydet ekstra indtjening til rederierne, da det har bundet kapacitet og forstyrrelserne har betydet forhøjede fragtrater.

Mærsk-aktien reagerer da også lettere negativt på nyheden om den fortsatte normalisering af rutenettet. Ved 13-tiden ligger rederiets B-aktie 1,1 pct. lavere i 16.230 kr. efter at den før meddelelsen fra Mærsk blev handlet i et lille plus omkring kurs 16.600 kr.

.\\˙ MarketWire