Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

KORR: Aktier/åbning: Tryg får lunken modtagelse efter regnskab i let surt C25

10/7 10:59

(Afsnit 13 og 14 fjernet, da kursmål for Danske Bank ikke var ændret af Jyske Bank til 375 kr., som det fremgik af data fra Bloomberg News. Jyske Banks kursmål for Danske Bank er fortsat 400 kr.)

Forsikringskæmpen Tryg får en noget lunken modtagelse på børsen i København, efter at selskabet har aflevere regnskab for andet kvartal.

Regnskabet var øjensynligt på helt på linje med analytikernes forventninger og topchefen, Johan Kirstein Brammer, ser da også positivt på resultaterne, mens handlerne virker indifferente.

Aktien ligger sig i et svag plus på knap 0,1 pct. i det også noget beherskede C25-indeks, der fra start præsterer et mindre fald på 0,1 pct. til 1877,61.

I toppen får medicinal- og medicoselskaberne opmærksomhed med Zealand Pharma, Coloplast og GN i front uden andet selskabsspecifikt nyt. Førstnævnte stiger 1,2 pct. til 291,10 kr.

TRYG KLARER ANDET KVARTAL SOM VENTET

Trygs forsikringsresultat blev næsten halveret i andet kvartal og landede på 1190 mio. kr. mod 2307 mio. kr. i samme periode sidste år.

Den markante tilbagegang kommer dog ikke som nogen overraskelse. Allerede i slutningen af april varslede Tryg en hensættelse på 1,2 mia. kr. som følge af en principiel Højesteretsdom om arbejdsskadesager.

Analytikerne havde på forhånd estimeret et forsikringsresultat på 1188 mio. kr. ifølge et estimat indsamlet af Tryg.

Ser man bort fra den ekstraordinære hensættelse, leverede Tryg et stærkere resultat i kvartalet. Forsikringsresultatet steg med omkring 4 pct. til 2390 mio. kr.

Investeringerne gav i kvartalet Tryg et positivt afkast på 262 mio. kr., mens analytikerne til sammenligning havde estimeret et plus på 130 mio. kr. I samme kvartal sidste går gav investeringerne et plus på 110 mio. kr.

Tryg fastholder desuden forventningerne til 2027, hvor målet er et forsikringsresultat resultat på mellem 8,0 og 8,4 mia. kr. og en combined ratio på omkring 81. Selskabet udbetaler kvartalsudbytte på 2,15 kr. per aktie.

FLERE SÆNKEDE KURSMÅL

Netcompany og Huscompagniet får trimmet kursmålet hos de svenske banker, hvor førstnævntes sættes ned til 345 kr. fra 400 kr. hos Svenske Handelsbanken, SHB.

Kursmålet for Huscompagniet sænkes til 35 kr. fra 37 kr. hos SEB, viser data fra Bloomberg.

Anbefalingen er fortsat "hold" for begge selskaber.

Typehus-aktiens handel er tynd fredag, mens Netcompany falder 3,1 pct. til 310,40 kr.

Mærsk kan se frem til nye ratetal, efter at rederiet torsdag sejlede tilbage, da det meddelte, at det vil føre endnu en rute, MECL, gennem Det Røde Hav og Suezkanalen.

Rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), faldt i den seneste uge for første gang i ti uger med 4,3 pct. til 2184,82, efter en stigning på 2,7 pct. i opgørelsen for ugen forinden.

Mærsks B-aktie stiger let 0,4 pct. til 15.965 kr.

Og så har plastkoncernen SP Group opjusteret sine forventninger for hele 2026 til en vækst i omsætningen på 22-28 pct., efter at indtjeningen og salget i andet kvartal var bedre end ventet. Tidligere ventede koncernen en vækst i omsætningen i niveauet 15-25 pct.

Aktien stiger 4,6 pct. til 435 kr. i fredagens indledende handel.

.\\˙ MarketWire