Olieprisen i ny stigning efter Hormuz-nyt
13/7 17:53
Prisen på en tønde Brent-olie strøg op mandag, efter at USA's præsident, Donald Trump, skrev på sit sociale medie Truth Social, at landet vil blokere for iranske skibe, som vil sejle gennem Hormuzstrædet.
Det skriver Reuters.
En tønde Brent-olie koster dermed 79,22 dollar mandag eftermiddag efter en stigning på 4 pct. i forhold til fredagens niveau ved dansk lukketid på 76,15 dollar. Ligeledes steg prisen på den amerikanske WTI-olie med 4,3 pct. til 74,45 dollar.
Under normale omstændigheder transporteres cirka en femtedel af den globale daglige olie- og gasforsyning gennem Hormuzstrædet.
Analytikere vurderer ifølge Reuters, at øget rørledningskapacitet i Mellemøsten på sigt kan mindske afhængigheden af strædet.
Samtidig vurderer Goldman Sachs, at flere rørledninger i området kan afbøde op mod 60 pct. af fremtidige afbrydelser i olieeksport fra Golfen inden 2028.
.\\˙ MarketWire
