Wells Fargo rammer plet på analytikernes forventninger til andet kvartal
14/7 12:45
Storbanken Wells Fargo kommer ud af andet kvartal næsten præcist som ventet af analytikerne.
Det viser selskabets kvartalsregnskab.
Nettorenteindtægterne løber i kvartalet op i 12,32 mia. dollar - præcis som estimeret, mens de samlede indtægter lander over konsensus, da de landede på 22,62 mia. dollar.
Og det kvitterer investorerne for ved at sende Wells Fargo 1,6 pct. op i det amerikanske formarked.
Ifølge topchefen Charlie Scharf oplevede banken en bred vækst over hele forretningen i kvartalet.
- Vi investerer omhyggeligt vores kapital for at skabe vækst og støtte vores kunder ved at påtage os risici, som vi anser for at være forsigtige på tværs af konjunkturcykler, lyder det i forbindelse med regnskabet og han fortsætter:
- Vi oplevede en bredt funderet omsætningsvækst, hvor alle vores driftssegmenter genererede stærk omsætningsvækst.
Storbanken bekræfter samtidigt sine forventninger til nettorenteindtægterne for året om nettorenteindtægter for omkring 50 mia. dollar.
.\\˙ MarketWire
