Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Netcompany sendes ned efter regnskab fra IBM

14/7 14:01

En brutal modtagelse af IBM's skuffende regnskab tynger tirsdag også det danske it-selskab Netcompany, der efter den amerikanske kvartalsrapport sendes ned med 2,5 pct. til 300,80 kr.

Netcompany, der selv kommer med sit regnskab for andet kvartal 13. august, udbyder blandt andet it-løsninger til pensionskasser, lufthavne og banker.

Før IBM-regnskabet var aktien i minus med 0,5 pct.

IBM er tirsdag eftermiddag kommet med foreløbige tal for sit andet kvartal, der blandt andet bød på et skuffende salg i april, maj og juni.

Omsætningen nåede i kvartalet op på 17,2 mia. dollar, men der var ventet 17,9 mia. dollar. Det er blandt andet salget i infrastrukturafdelingen, der halter.

IBM beretter i sit regnskab om tilbageholdende kunder, der hellere vil bruge penge på AI-relaterede omkostninger som servere, lagringsplads og computerhukommelse frem for software, som IBM blandt andet udbyder.

- Forholdene kræver, at vores teams eksekverer perfekt, og i det her kvartal kom vi til kort, siger topchef Arvind Krishna i regnskabet.

- Vi har ikke tilpasset eller bevæget os hurtigt nok, og flere store handler er ikke blevet lukket inden for det tidsspænd, vi havde ventet, hvilket har ført til størstedelen af tilbagegangen, fortsætter han.

IBM har som flere andre softwareudbydere forsøgt at inkorporere kunstig intelligens, AI, i sine produkter. Flere i markedet frygter dog, at AI vil være i konkurrence med softwaresektoren frem for et understøttende redskab.

Selv falder IBM med over 23 pct. i formarkedet i USA.

.\\˙ MarketWire