Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Citi trumfer analytikerne i andet kvartal - aktien falder alligevel

14/7 14:17

Storbanken Citigroup er kommet bedre end ventet gennem sit andet kvartal, hvor især handelsindtægterne imponerer.

I handlen for rentepapirer, FICC, løb indtægterne op i 4,71 mia. dollar, hvor analytikerne på forhånd havde spået 4,56 mia. dollar. Og i indtægterne fra aktiehandel løb det op i 2,30 mia. dollar mod ventede 1,9 mia. dollar.

For aktiehandlen er der tale om rekord for banken. Indtægterne er 45 pct. højere end samme periode sidste år, men trods den imponerende fremgang halter Citi efter sine største konkurrenter JPMorgan og Goldman Sachs, som tidligere på dagen kunne vise fremgang i indtægterne fra aktiehandlen med henholdsvis 86 og 72 pct.

Et hår i regnskabssuppen er kortforretningen for de amerikanske kunder, som skuffer med stigende omkostninger til fratrædelser. Her lød indtægterne på 4,52 mia. dollar mod et analytikerskøn på 4,72 mia. dollar.

Samlet var der indtægter for 24,77 mia. dollar i løbet af andet kvartal. Der var ventet 23,7 mia. dollar blandt analytikerne.

Regnskabet imponerer umiddelbart ikke investorerne, som sender aktien ned med 1,2 pct. i formarkedet.

.\\˙ MarketWire