Onsdagens internationale avisuddrag med storbanker, IBM og Aker BP
15/7 07:22
FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)
AMERIKANSKE STORBANKER SLÅR REKORD
De amerikanske storbanker JPMorgan, Goldman Sachs, Citigroup og Bank of America har leveret regnskab for andet kvartal. Her kunne bankerne vise meget høj handelsaktivitet. Samtidig viste resultaterne, hvordan kapløbet om at opbygge AI-infrastruktur er med til at skabe et opsving i indtjeningen på Wall Street. (WALL STREET BANKS SMASH RECORDS ON STOCK TRADING BOOM)
KINA MED LAVESTE BNP-VÆKST I MERE END 3 ÅR
Kinas BNP-vækst i andet kvartal blev 4,3 pct., hvilket er det laveste i mere end tre år og under det officielle mål på 4,5 til 5 pct. Landet har i høj grad været afhængig af sin eksport for at støtte sin økonomiske aktivitet, mens der har været en afmatning i ejendomssektoren og deflation. (CHINA REPORTS LOWEST GDP GROWTH IN MORE THAN 3 YEARS)
ORACLE ER FORREST I KAPLØBET OM HEMMELIGE CLOUD-TJENESTER TIL JAPAN
Oracle er ved at vinde kapløbet om at sælge tophemmelige cloud-tjenester til Japan. USA betegner det som afgørende for at sikre udvekslingen af efterretninger mellem Tokyo og de allierede set i lyset af de voksende trusler fra Kina. Oracle står i spidsen for Amazon Web Services, Microsoft og Google med henblik på at levere en "air-gapped"-cloud.
WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)
HOLLYWOODFORFATTERE VIL FORHINDRE FUSION MELLEM PARAMOUNT OG WARNER
Hollywoodforfattere vil prøve at forhindre aftalen mellem Paramount og Warner. Fagforeningen The Writers Guild of America mener, at den foreslåede fusion er konkurrencebegrænsende og vil føre til færre arbejdspladser og lavere lønninger. På den anden side mener Paramount, at fusionen vil skabe nye muligheder for forfattere og skabe hårdere konkurrence med større selskaber som Netflix og Amazon. (HOLLYWOOD WRITERS SUE TO BLOCK PARAMOUNT WARNER DEAL)
IBM I STORT KURSFALD
IBM faldt stort, efter at selskabet havde udsendt en "overskudsadvarsel", hvor virksomheden henviste til, at kunderne var skiftet fra software til AI-hardware og hukommelseschips. IBM oplyste, at resultaterne for selskabets software- og infrastrukturforretning i andet kvartal ikke levede op til forventningerne, og at selskabet ikke reagerede hurtigt nok på de skiftende markedsforhold. (IBM SUFFERS BIGGEST SHARE DROP IN ITS HISTORY)
THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)
TRUMP TRUER MED AT ØDELÆGGE IRANS ENERGIINFRASTRUKTUR
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har truet Iran med at ødelægge landets energiinfrastruktur og broer i næste uge for at fremtvinge en aftale. Præsident Trumps trussel kom samtidig med, at det amerikanske militær foretog et angreb for fjerde dag i træk og genindførte en blokade mod Irans havne i Hormuzstrædet. (TRUMP AGAIN THREATENS TO STRIKE IRAN'S POWER PLANTS AMID IMPASSE OVER STRAIT OF HORMUZ)
USA'S INFLATION I BEDRING TAKKET VÆRE TIDLIGERE KORTVARIGE USA-IRAN AFTALE
Inflationen i USA faldt til en årlig rate på 3,5 % i juni, da den tidligere kortvarige våbenhvile mellem USA og Iran medførte et fald i energipriserne. Faldet i energipriserne var den største bidragsyder til det samlede fald i forbrugerprisindekset og opvejede stigninger i andre kategorier såsom fødevarer, forsyningsudgifter og boligudgifter. (INFLATION COOLS TO 3,5% IN JUNE IN RELIEF BROUGHT BY BRIEF US-IRAN PEACE DEAL)
THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)
ASTRAZENECA SIKRER SIG RETTIGHEDERNE TIL NYT LÆGEMIDDEL MOD LUNGEKRÆFT
Astrazeneca har indgået en aftale om at betale op til 1,5 mia. dollar for at erhverve rettighederne til et nyt lægemiddel mod lungekræft fra et kinesisk selskab. Astrazeneca vil betale 600 mio. dollar upfront og op til 900 mio. dollar i yderligere milepælsbetalinger samt royalties på det globale salg af lægemidlet. (ASTRAZENECA SECURES $1,5BN CHINESE LUNG CANCER DRUG DEAL)
DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO)
REKORDKVARTAL FOR AKER BP
Det norske olieselskab Aker BP opnåede et rekordkvartal drevet af højere oliepriser. Aker BP oplyser, at selskabet er på rette spor med de store projekter, som forventes at levere den første olie næste år. Dette omfatter blandt andet Yggdrasil og Valhall samt andre projekter i Skarv-området og fase tre af Johan Sverdrup. (AKER BP: HØY OLJEPRIS BIDRO TIL REKORDKVARTAL)
.\\˙ MarketWire
